Start, begyndelsen, stop

Nu har jeg så fået oprettet min internetbog her .

jeg er lidt ærgelig over at jeg ikke kan få et galleri med på siden , men jeg kaster et link ud i siden når jeg har fundet en fin side så , og ellers så må folk jo kigge på billedet her ovenfor som jeg vil prøve at skifte med lidt mellemrum når jeg skriver nye tekst stykker til fortællingen .

lige nu her idag hvor jeg sidder og skriver er jeg midt i min eksamensperiode . jeg har lige overstået min eksamen i biologi med et stort rungende ti-tal som min censor udtrykte det, om fem dage har jeg årsprøve i engelsk og ikke så lang tid derefter tager jeg til Australien hvor jeg skal bo i 6 uger hos en familie jeg aldrig nogensinde har mødt .

sandsynligvis laver jeg en internet fortælling om dette også , med alle oplevelserne, billeder og tanker om familien og landet som i så kan læse og skimte med i .

jeg glæder mig rigtig meget til turen . jeg er virkelig spændt , men samtidig har jeg lovet mig selv ikke at stille nogen forventninger til familien , landet eller oplevelserne . jeg lærte nemlig for lang tid siden mig selv at forventninger kun kan bringe tristhed når de ikke opfyldes og glæde når de gør , mens at hvis man ingen forventninger har har man intet grundlag for at blive trist , men istedet bliver man glade når de gode overraskende oplevelser bliver oplevet .

En ting jeg dog tænker meget over for tiden , eller rettere person , er Nanna . Gad vide hvad der kommer til at ske med os ? Jeg ville gerne have tiden snart kom med et svar til en af os om at det kommer til at virke når vi bor så langt fra hinanden , eller om afstanden ødelægger det hele . Nanna siger at hun ikke synes om at have en weekendforhold . Jeg har ikke haft andet end forhold over en sådan distance at det kun har været i weekenderne jeg har kunnet ses med den jeg holdt af på det tidspunkt , så for mig gør det ikke så meget . jeg har nemlig også lært mig selv hvordan man vender savn for en person til glæde for at man kommer til at se personen igen . Ihvertfald kommer der til at være en pause mellem at vi kan være sammen når vi er i Australien , hun skal bo i Sydney mens jeg er i Warwick & den nærmeste kontakt vi kommer til at kunne få til at blive søde ord og tanker hvisket i øret gennem en telefon .

Jeg ved ikke om jeg i sidste ende kommer til at savne hende fordi der kommer til at gå så lang tid inden vi så skal ses igen , eller om jeg bare kommer til at glæde mig endnu mere til vi skal ses som oplevelserne hos familien og tiden udfolder sig dernede . Dette er dog nok mest det jeg håber på , også selvfølgeligt at vi kan få det til at køre over den afstand der er mellem os her i Danmark .