Australien og tanker

Det er ret vildt at være hernede og opleve en helt anden kultur, men samtidig savner jeg en masse af de dejlige folk hernede.. jeg har ‘kun’ Tejs her ved mig, og Nanna skriver til tider om hvorfor vi dog er sammen pågrundaf den trælse del med at vi ikke kan se til hinanden andet end søde ord over telefonen hvilket jeg snart bliver nød til at tage mig sammen til at få gjort.. Jeg ser dog frem til at se hende igen på vejen hjemad hvis hun får ordnet sin billet så hun kan flyve sammen med os og møde os i singapore og ikke behøver sidde et eller andet mærkeligt sted uden at jeg har mulighed for at læse den lille prins, beundre hendes smukke ansigt eller holde om hende hvilket jeg virkelig ser frem til efterhånden..

Jeg overvejer at optage lyd mens jeg læser den lille prins højt op også sende lyden til hende så hun kan lytte til det med lidt stille musik ligesom en slags hjemmelavet barometer søndag.. det ville hun nok synes var rart. jeg skal nok bare lige have taget mig sammen og fået det gjort nok. jeg er bare ikke god til at tage mig sammen med sådanne idéer men jeg tror jeg vil gøre det for hun er så dejlig.

Jeg elsker også min familie her. det er rart som de fortæller historier om australien, samtidig med at de bare kan tie helt stille og lytte til mig når jeg har lyst til at fortælle dem noget. de er anderledes end min rigtige familie, ikke bedre, ikke værre, men bare anderledes på en rigtig rar måde som jeg holder af.. det er lidt som om jeg har kendt dem i meget længere tid end jeg har, og nu bare er kommet tilbage for at bo sammen med dem igen som om jeg var en del af familien, eller en gammel ven. det føles på samme tid rigtig dejligt men modsat er det også lidt mærkeligt fordi jeg jo egentligt ikke rigtig kender dem mere end de som de har fortalt og som jeg har oplevet af dem.. men jeg hygger mig jo trods alt, så om lidt tid håber jeg de tanker vil svæve ud af mit hoved til fordel for et par mere positive og ikkebekymrende tanker og drømmerier..

samtidig skriver min mor til mig hele tiden på bloggen, jeg tror hun savner mig, det virker sådan. Hun er altid så bekymret for mig, hvilket jo både er dejligt, men også stressende da jeg godt kan lide at tage på eventyr ud i det fri og opleve nyt. det er det der gør livet værd at leve og jeg vil helst ikke have at der så skal være nogen der sidder og er bekymrede eller kede af det af savn fordi jeg er et helt andet sted henne.. jeg vil gerne gøre folk glade, få dem til at smile, få dem til at indse den lykke de har omkring dem istedet for at tænke på alle de dårlige ting og sager som mennesker over hele verden efterhånden er blevet så gode til..

jeg drømte inat.. en underlig drøm som jeg ikke vil fortælle til nogen tror jeg men bare skrive i tankebogen, for selvom den var dejlig håber jeg ikke den kommer til at gå i opfyldelse overhovedet, det ville rive et hjerte på en alt for værdifuld pige itu og det vil jeg for alt i verden ikke have sker.. det er også derfor drømmen var mærkelig.. den føltes virkelig livagtigt..

jeg bliver nød til at lære og skille virkelighed og drømme mere, men på en måde så jeg kan bevare og være glade for alle mine drømme.. de må ikke forsvinde. de er dejlige .