Onsdag

jeg ruller mit ind i bobleplast. det skal være beskyttet.
jeg har lært fra mine egne minder. selvom jeg elsker denne pige skal det ikke smadre mig ud på gulvet som det smadrede glas vand jeg var sidst jeg stolede på en inderligt. ikke til at samle, suget op af gulvbrædderne.

jeg forstår ikke hvad folk mener med at de tvivler. enten elsker jeg en person. enten elsker jeg ikke en person. enten holdt jeg af den person men der skete noget enten forklarligt eller uforklarligt der gjorde at kærligheden fløj bort. til tider tror jeg det er noget visse folk siger for at få opmærksomhed. for at den anden part skal bevise sin kærlighed. fordi de har forventninger som denne person ikke har opfyldt.

jeg kan ikke lide forventninger. forventninger kan kun skabe tristhed. hvis man ingen forventninger har man mulighed for at det både kan blive godt eller skidt. hvis man har forventninger kan det kun gå dårligt. hvis det går godt var det jo bare som man forventede. jeg holder af at forvente så lidt som muligt når det er muligt.

idag stod jeg op uden forventninger. idag var den dejligeste dag i mit liv.
vi blæste sæbebobler. vi spiste kage. vi klatrede i det hvide træ. vi tog billeder af hinanden og træet og himlen. vi smile fordi vi var glade. vi spiste dansk mad og jeg blev adopteret i denne fantastiske familie.
jeg følte intet savn til hende fordi jeg blev overvældet af så mange gode oplevelser jeg ikke forventede.

da hun skrev blev jeg faktisk lidt trist. hun kunne ikke lide mit brev. hun viste hun ikke stolede på mig. hun stolede ikke på det var rigtigt. hun var bange for hvor meget jeg holdt af hende. hvor meget hun ville rive istykker hvis hun fandr ud af hun ikke holdt ligesåmeget af mig.
jeg tror ikke hun har forstået mig. jeg fortalte hende hvad jeg føler. jeg gav hende mit inderste, men uden forventninger. hun behøver ikke holde så meget af mig. hun siger hun elsker mig. det er fuldt ud nok.

jeg undrer mig stadig over hvorfor jeg græder til mit barometer.

jeg elsker hende inderligt.