ligegyldighed?

for tiden føler jeg mig lidt død og ligegyldig. jeg føler ikke at jeg kan få en stor del ting til at passe sammen, og at folk bor for langt væk. især hende. jeg savner hende rigtig meget, at have hendes trygge væremåde ved mig når jeg sover om natten og når jeg tænker på at det her ikke føles som mit hjem.

Det er en meget mærkelig følelse jeg har omkring dette hus , selv gennem de forbigåede år har jeg ikke følt mig hjemme her, kun hjemme i min musik, brevene der er blevet mig sendt og postkortene der hænger på min væg. Ikke gennem en mor eller en stedfar, to brødre og hyggelige stunder. for sådan noget har vi ikke her.

Jeg har en bunke andre steder hvor jeg også føler mig hjemme, men desværre er det ikke nogen steder der er her omkring længere. de ligger allesammen langt væk herfra. Det er steder fyldt med gode oplevelser og mennesker der i mine øjne er rare og trygge mennesker. Et specielt hus i Australien føles især som mit hjem, selvom jeg kun var gæst der i seks uger. en senere adopteret gæst.

For tiden er min kærlighed også lidt mærkelig. Jeg har gjort ting og opført mig på måder som jeg ikke kan kende mig selv i, måder som virker og bliver opfattet ondskabsfulde og irriterende af hende. Nogengange gør hun også irriterende ting, men det er ikke fordi hun prøver at være irriterende jo. enten er jeg træt og hun har energi, eller også er det omvendt. Men jeg ved ikke på hvilken måde hun opfatter mig irriterende. Måske føler hun jeg har ting jeg gemmer. det vil jeg så gerne indrømme. jeg har onde ting jeg gemmer. Men det er ikke fordi jeg har en side af mig selv som jeg gemmer, det er mere oplevelser som jeg gerne vil glemme fordi de kun bringer mig ondt, oplevelser som jeg og ingen andre kan lære noget af og som derfor ikke skal fortælles videre. Men jeg ved også at du har sådanne oplevelser som du ikke vil fortælle om. eller som du ihvertfald siger er for svært at forklare og som du helst ikke vil tænke på. derfor spørger jeg dig ikke.

Desuden tror jeg der er en lidt anden måde hvor vi er forskellige på selvom det ikke er dårligt, men som til tider gør det svært for mig. Du holder meget af at se godt ud, mens jeg mest holder af at føle mig tilpas hvor jeg er. Det gør også at når jeg ser på hende opfatter jeg hende som smuk. Jeg går ikke efter om folks hud er glat eller om deres hår er sat op eller om makeupen stadig sidder som den blev sat eller om tøjet er moderigtigt og i de rigtige farver.

Jeg holder af folk for de oplevelser jeg har med dem, de minder jeg ser i dem, og den måde som de er på. ikke det store i hvordan de ser ud; dog er hun stadig meget smuk, det kan jeg aldrig komme udenom.

Hele min sidste uge var også list trist fordi jeg føler jeg er faldet udenfor min klasse og ikke forstår alt deres computerspilning og skærmkluggeri, men selv er fanget til det fordi ingen andre vil snakke eller blæse sæbebobler med mig. De føles så fjerne som de sidder der i et, og jeg vil bare ikke være fjern. det er nok også derfor jeg opsøger venner og nye mennesker når jeg så sidder der.

Idag føles dog til at blive lidt bedre med alle disse ting der kommer ud, og som folk nu også ved. Barometeret sendte mig en cd, som jeg lige har modtaget, og igår snakkede jeg igen med Morten hvilket var meget rart. Mia vil jeg gerne snart se igen, byen er så tom uden hende og samtalerne på mig tidligere værelse i deres hus. mit gamle tilflugtssted.

nu har jeg min skov. gad vide om hun er klar til at se den.