De dansende
Jeg har en masse små mænd der står på mit bord med hinanden i hænderne. De danser siger jeg til mig selv, og derfor danser de rolig rundt på mit bord. Det er et bord der tilhører et forelsket hoved, der desværre også er ondt.
Nytårsaften kyssede jeg nemlig en pige. En pige jeg havde kysset med mange
gange før, gennem den fortløbende uge. En smuk for anderledes pige som gerne ville varme mine kolde døde hænder for tilgengæld at få hjertevarme. Det er en pige jeg har delt ord med. Mange ord imens jeg sagde farvel til den anden.
Siden jeg sagde farvel har mig og hende jeg kyssede nytårsnat nemlig været
venner. Men nu er det anderledes. Tiden gik pludselig uøjensynligt hurtigt og
kærligheden var igen i mit blod. Nu sidder jeg her med et kærestebrev i
hånden, som jeg godt ved hvad jeg vil svare til. I den lille firkant under ja’et vil jeg farvelægge et blåt hjerte, mens det store hjerte hun har tegnet på tegningen skal males rødt inden jeg pakker det hele i en kuvert med små røde hjerter som confetti der vil falde ud den dag den uskyldige malertapes indbundne brev dumper ned i hendes postkasse med en stump lav lyd, og måske endda en hvinen fra postkasselugehængslet.
Også er vi her. I hinandens arme hvor vi kysser og holder fast, mens hun sidder for sig selv i den anden by, med et brudt løfte jeg gav. Eller. En brudt ordrække jeg sendte. “Ja. der går også lang tid kan jeg mærke, indtil at alt dette er ude igen.” Også snakkede vi, og snakkede, og snakkede og skrev, indtil du sagde at stilheden nok var bedst. Pludselig var du ude. Ude som kæreste pige og inde i den beskyttede del af hjertet med minder. Og jeg husker dig. For som sagt er det ikke lange tider siden vi sagde farvel. Dog er det heller ikke fordi jeg gerne vil glemme dig. Du opholder dig i mit værelse og stirrer med et smil ind, og udover. Og du er så smuk. Dådyret i min skov mindede mig om dådyret på dit spejl, og tv∙2 husker mig på flyturen hjem fra den anden side af jorden i dine arme. Hun har ikke overtaget noget af din plads skal du derfor vide, og det vil jeg fortælle dig.
Hun er istedet ny & fin & smuk & min.
Det er hun.
Og jeg er forelsket.
Minä rakastan sinua.
About this entry
You’re currently reading “De dansende,” an entry on Brudstykker af natten
- Udgivet
- 02 01 2009 / 18:09
- Kategori:
- Fortællinger
- Tags:
- confetti, dans, dådyr, farvel, forelskelse, hænder, hjertevarme, kæreste pige, kærestebrev, kys, orddeling, postkasse, tv∙2