Bedre

Jeg kan mærke i min hverdag hvordan huset ændrer sig hver gang jeg sætter fingre på noget. Men det gør at jeg er træt. At jeg ikke har skud i mig. Og det gør mine forældre trætte. At passe på min ikkebror og kæmpe med mig, til de ser min ret, hvor de ikke ser den først.

De er kritiske. Hårde. De ved selv bedst og nye inputs bedes gå den anden vej. Men jeg er et input, og jeg fornyer mig. Bort fra dette hus’ grundform. Væk fra de trist miner og ligegyldigheden. Bort fra rummene de gemmer sig bag, og ud i verdener. Mod andre sider. Mod andre følelser.
Mit værelse er et hjem, en forskel fra dette hus. Men kun med lukketheden mod huset, input fra rare væsner og tankestreger, kan det nu føles nærmere, hvor det blot før føltes falsk.

Pludselig er de gamle tanker skjulte, mens de nye hopper rundt på den orange væg mit barnesind valgte. En farve af farvelys. Og i aften kommer der stjerner gennem loftet.