88

Vi var hos Anne Kathrine. Dog et andet sted end dette, men istedet for et der lå som en halvstor villa i et parcelhusområde. Jeg skulle hjem eller også skulle Anne Kathrine afsted på arbejde, og da hendes forældre ikke var hjemme blev vi enige om at tage bilen hurtigt frem og til selvom ingen af os havde kørekort.
Jeg var træt og mange gange under turen kæmpede jeg med mine øjne for at holde dem åbne.

Flere steder var jeg rædselsslagen da mine øjne lukkede sig og jeg ikke havde kræfter til at åbne dem igen. Efter at have kørt kort tid kunne jeg mærke det ikke gik. Jeg var simpelthen for træt, selvom jeg ellers fint kørte bilen, til trods for mit manglende kørekort som sagt.

Vi vendte om og jeg ramte et eller andet svagt; jeg hørte det nærmest ikke, men registrerede dog at der var noget, men selvom vi var bange for at der var sket noget, turde vi ikke tjekke det. Desuden skulle vi nå hjem inden hende forældre.

Vi nåede parkeringspladsen hvor de plejede at have bilen holdende og gik ad små stier resten af vejen tilbage til huset. Da vi nåede huset var vi gået af en forkert vej og var derfor ved baghaven, som ud til vejen havde et ‘hegn’ af net fra den ene side til den anden. Der stod tre brædder op ad nettet i højre side, mens en træ-halvmåne var sat fast midt oppe på nettet i venstre side ud om vejen.
Anne Kathrine låste en lås op og fjernede de træplanker der stod og lænede sig ind mod netttet. Der havde åbenbart siddet en lås mellem en af plankerne på ydersiden og en planke der var dækket fra øjensyn af de andre udefra, og som skjulte en lille firkantet åbning i nettet, som det var mulig at komme ind ad. Imens hun låste op kom en politikvinde gående forbi, men hun lignede ikke en dansk politikvinde, og mindede mig mere om en sådan som jeg flere gange har set i TV-udsendelser fra Storbritannien eller Amerika. Dette virkede dog først underligt efter jeg vågnede fra drømmen.

En af naboerne kom desuden og kiggede da jeg besværet var på vej ind igennem nettet, og med en kort bemærkning fra mig, enigede han med et lille nik i at det ville have været nemmere med en havedør.

Vi gik ind gennem haven mod huset, Anne Kathrine var der næsten allerede da hun jo var kravlet igennem først. Lige der, på vej op mod huset indfaldt jeg i en tanke omkring bilen. Hvad hvis der var kommet en ridse eller en anden skade? Isåfald have jeg både den, en ny computer, rejsepenge & lejren at skulle betale for, og hvem fanden skulle jeg kunne låne penge fra? For dem ville jeg jo først kunne betale tilbage når jeg så havde fået SU + Løn i 2-3 måneder.
Skræmmende.

Heldigvis er det nu, efter et par minutter, endelig gået op for mig at der ikke er nogen bil med en mulig ridse i her, samtidig med at min økonomi jo er rimelig okay.
Men jeg burde nok spare lidt sammen alligevel.