Dødbevægelse

De kommer og henter mig, jeg ved de gør det. Snart. Snart er det hele forbi. Og der er ingen der kan finde mig. Andre end dem, dem som ingen ved hvem er. Det er ikke til at forklare.

Som at dø. Man ved det sker. Jeg ved det sker, jeg er skræmt. Måske burde jeg kæmpe imod. Det kommer. De kommer. Nu. Ankommer. Stilstand. Bevægelse.

Regnen prøver at advare, men da er det for sent. De er fanget i sig selv. I forsøget på at fange mig. De kunne mærke det, frygten, min frygt. Som de havde følt det så mange gange før.

Det gælder om at have kontrol. De havde aldrig oplevet glæde. Og opgav.

Det er for meget. Lidt, det hele. Og selv brænder og smelter jeg i kanterne, fordi det gør ondt.
Og du græder, du er lidt ked af det.

Jeg gør dig glad, glad nok.

Men det er for sent, for dem, for de, er døde, i mig, nu.