168

Efter min pakke faldt jeg i søvn. Nanna var der, og på en eller anden led havde vi mødtes igen og snakkede sammen. Jeg fortalte jeg havde savnet hende og efter et spørgsmål i bekræftigelse sagde hun ligeså. Vi gik sammen og talte. Om stort og småt som jeg kun oplevede det inden vi begyndte at ses mere, og det nu knuste forhold blev en realitet. Vi holdt om hinanden og havde det rart.
Det virkede til at vi var i et hus nogenlunde som hvor min faster bor her i byen. Nanna fulgte efter mig hvor hun kunne og jeg havde faktisk intet imod hendes stille nærvær uden det store fysiske kontakt. Vi talte om hvordan hinanden havde det og hun virkede glad for at se mig, ligeledes med at jeg var glad for at se hende. På et tidspunkt ringede Kristian. Om jeg ikke ville hjælpe med et stykke de var ved at sætte op? Jeg sagde ja, havde glemt alt om Nanna og tog ned til ham. Da det viste sig at det var meningen jeg skulle have 15minutter af stykket og forberede alt til, takkede jeg dog nej, Jeg kom i tanke om hende derhjemme og skyndte mig at ringe. Ingen svar. Jeg cyklede hjem med en god fart i ryggen og fandt huset tomt. Hun var væk. Jeg ringede til hende og hun fortalte at hun var rejst et sted hen jeg ikke husker, men ikke syntes langt væk. Hun ville være tilbage om en to-tre dage. Jeg slappede af igen.

Tankebogsnote: Drømmen er efterhånden meget udvisket og der mangler derfor dele af historien og tanker samt deslige, men jeg synes det var en god drøm til trods for at den ikke ville kunne gøre sig gældende, føler jeg.