174

Anne Kathrine havde en kæreste. Han var ældre og han var stor. Som den populære fyr man ser i TV serier, der er omkring af piger på High Schoolen og altid bliver snakket om. Vi var blot venner og jeg havde en følelse af at vi altid havde været.
Først var jeg dog til march i Århus by hvor vi i en form for røde og hvide paradeuniformer gik optog som spejdere. Efter optoget der endte i en skov midt i byen med en flod mellem skoven og byen, gik jeg sammen med Mathias og kort efter mødte vi nogen af hans venner. Vi havde det sjovt på banegården, der lidt i stil med Odense banegård var et aflangt center i to etager. Jeg kan huske de på et tidspunkt ville videre ud og feste, nogen sagde de skulle tage til Varde og jeg sagde derfor farvel, og gik udenfor, efter at have overvejet selv at tage et tog hjem. Hvis jeg havde taget et tog da kunne jeg være hjemme igen mellem klokken sytten eller atten, regnede jeg mig frem til.
Jeg gik ud af banegårdscenteret mange gange, for at gå ind og købe noget at spise eller drikke. Efter jeg havde gjort det første gang mødte jeg Nanna på en gang på nederste etage i centeret. Hun var på vej mod sit tog til Kastrup så hun kunne komme med fly derfra. Hndes kæreste fulgte hende på vej til toget, jeg sagde hej og hun kiggede på mig, stoppede og gav mig et farvelknus. Hun trak mig til side og sagde hun havde noget hun ville sige. Jeg kan ikke huske hendes ord. De var neutrale og venlige, og det var vist fint. Hendes kæreste der havde ventet forude på gangen skyndte på hende og de rushede videre for at nå toget.
Jeg gik ud af banegårdscenteret igen og igen, men hele tiden gennem den samme grønthandlerbutik, uden at købe noget, og hvor ekspedienten som og kun blev vækket af mig der gik igennem. Pludselig var jeg hos Anne Kathrine for at hente mine sager og tage hjem, vil jeg tro. Hendes kæreste ville køre mig til stationen og jeg pakkede derfor mine ting. Det stormede og regnede og mine taske blev gennemvåd, men alt deri var pakket i gennemsigtig plast så det gjorde ikke noget. Jeg fik sat mig ind og ligeledes gjorde hendes kæreste, hvorefter han bakkede langsomt ud. Anne Kathrine løb op til min dør og prøvede at åbne den; han havde låst den fra førersædet, tænkte jeg. Jeg råbte af ham. At hans kæreste prøvede at komme ind, selvom jeg vidste det. Han speedede op og jeg råbte til Anne Kathrine at hun skulle give slip. Det gjorde hun heldigvis. Vi kørte ned af vejen og jeg tænkte på at han nok ville have fat i informationerne i min usb-pen. Den fremkom pludselig og var fastsluttet i en USB-port i døren, så jeg. Jeg trak den ud af døren mens vi holdt og ventede i et sving, og da gik bilen ud, såleds at vi blot holdte der.